Starfuckers

Hvorfor går så mange sådan og hungrer efter at være kendte?

Jeg kan undres;

Ligeså vel som der er goder ved at være kendt, er der også ulemper, men disse ulemper ser vi oftest ikke, før vi oplever dem selv. 

Selv har tit gået og drømt om at være en kendt sanger. Det at kunne fascinere og være et forbillede for andre mennesker, er da i virkeligheden en kæmpe selvbekræftigelse og hvem vil helt ærlig sige nej til det?

Selv synes jeg, at jeg meget nemt kan misunde nogen af de rigtig kendte, såsom Eva Longoria; En gudesmuk, talentfuld kvinde, selvom hun efterhånden er oppe i årene.

Prisuddelingerne, de smukke kjoler, lækre mænd og alle de andre frynsegoder, hvem drømmer ikke om det?

Men igen glemmer man alle ulemperne; De dumme paparazzier som tager billeder, af hvert et lille skridt man tager og minder en om at det er fuldkommen umenneskeligt som kendt, at have en dårlig hårdag. Stalkerne som vil gøre alt for at møde dig og måske lidt mere end det?  Og hvem synes egentlig ikke, at det er lidt blæret og kunne sige: "jeg er venner med Medina", men hvordan skal man nu kunne kende forskel på rigtige venner og starfuckers?

Vi går tit og misunder andres liv, men egentlig burde vi værdsætte vores eget.. Ligegyldig hvad vil vi altid misunde nogle egenskaber hos andre, men så må vi ikke glemme vores egne!

- Maria